Tur til Celestun fra Merida

Dagbog Mexico Dag 11

Vi sover til kl. 07.00, men inden ligesom kommer i gang og ned til morgenmad er kl. blevet 8.30. Vi aftaler at vi selv vil tage en bus til Celestun. Jeg har læst at der kun er 50 km, så det kan jo ikke tage lang tid. Uhm… det tog så ca. 2 1/2 time at komme derud. For det første var der 100 km og da det var en public bus, så stoppede den jo hele tiden. Nå men Philip fik sovet hele vejen derud og Jeanette og Stig tog da også en lille lur.

Vi blev mødt af en fantastisk sød mand. Han informerede os om byen og tog os med ned til stranden, hvor han så kunne fortælle at han også solgte bådture. En båd kunne have 8 personer og det kostede 200 pesos/90 kr. pr. prs. Hvis der så var mindre i både, ja så blev det lidt mere. Hvis vi valgte at have en båd for os selv, ville han give os det for 1300 pesos /620 kr. – Busturen kostede ca. 50 kr. pr. person tur/retur.

Vi valgte at vente for at se om der kom andre, for vi skulle alligevel have lidt frokost. Vi kom ind på en restaurant helt nede til vandet som bare så ufatteligt lækkert ud. Vi bestilte øl, cola, grillet kylling og rejesalat til Jeanette. Der kom en ud fra køkkenet som gik med en stor gryde. Jeg jokede med at han skulle ned og finde Jeanettes rejer. Han tog så en rokke nede ved stranden som han skulle have parteret og rengjort. Vi fik lige et billede af det.

Efter spisningen var der kommet 2 andre fra Belgien som gerne ville på bådtur sammen med os. Vi betalte så 220 pesos/ca. 100 kr. pr/prs. Vi skulle sejle langt ca. 50 km. tur retur / 2 1/2 time. Vi så pelikaner, hejrer, ibis, flamingoer og andre fugle som vi ikke lige ved hvad hedder. Det var en spansk talende båd chauffør vi havde og kunne derfor ikke kommunikere med ham. Vi var på temmelig lavt vand ved flamingoerne og Philip og Jeanette blev derfor bedt om at sætte sig helt op på stævnen. Herefter sejlede vi videre og ind i skoven, hvor der var termitbo, ørne, m.fl. Sidst men ikke mindst, blev vi sat af båden og kunne her svømme i en mangrove. Det blev dog kun Philip, Jeanette og Stig som dykkede ned i det friske vand.

Turen gik nu hjemad. Vi takkede og gav ham nogle drikkepenge. Skulle op til bussen som kørte kl. 17.30. Vi skulle hæve penge og det lykkedes ikke første gang. Vi troede den havde trukket pengene bare uden at aflevere pesos til os. Jeg fik ind på politistationen som lå lige op af automaten. Fik ham forklaret på mit “spanske” at maskinen havde glemt at give os penge. Vi forsøgte en gang mere og det viste sig så at den ikke var gået igennem første gang, da Stig havde bedt om for mange penge. Det lykkedes så med at hæve lidt mindre. Så skulle jeg jo også lige forhøre mig om der var et offentligt toilet. Da jeg ikke kunne huske hvad toilet hed, satte jeg mig lidt ned på hug og sagde en lille lyd. Det forstod han så som om vi ville leje knallert eller andet. Vi takkede ham for hjælpen med pengene og gik så over til bussen. Her var der et wc.

2 timer hjem og med aircondition så højt skruet op at det næsten var frostvejr. Gæt hvem der sov hele vejen, Philip, – Jeanette og jeg kunne ikke sove, men Stig blundede dog lidt engang imellem. Hjem vi kom og skyndte os at skifte tøj for igen at gå ned i byen for at spise. Vi havde aftalt at finde et sted hurtigt, for vi skulle jo hjem og have opdateret nogle dage i dagbogen. Vi fik derfor pizza og cola. Regningen lød på ca. 130 kr.

Ja og nu sidder Stig og jeg så i lobbyen for at skrive det sidste. Klokken er nu næsten 23.00 og vi vil til at sove. I morgen venter endnu en lang dag – 9 timers udflugt og ankomst til et nyt hotel.