Dagbog Mexico Dag 19

Vi står tidligt op så vi kan få morgenmad ved stranden og nå brunch på den anden restaurant. Vi har adskillige madkuponer retur, men har jo været på farten og har derfor ikke fået brugt dem alle. Vi fik jo også til 6 personer som lejligheden er beregnet til.

Vi får vores bord i første række og nyder stranden, havet og beliggenheden. Det kan næsten ikke være bedre. Efter morgenmad får vi taget et par ”farvel” billeder. Jeanette og jeg skal nå at solbade i 1 time, så vi skynder os at hente solcreme og bøger. Herefter tjekker vi ud og lover at komme igen en anden gang. Det har været nogle fantastiske 7 dage. Vi går til den anden restaurant og får vores 2. måltid indenfor 3 timer J

Hen at hente vores rygsække –vi har besluttet at gå hen til busstationen. Vi går lige forbi Scuba Playa for at købe vores maske og snorkel.

Bussen afgår kl. 12.45 og både Stig og jeg falder i søvn næsten med det samme. 1 time efter er vi i Cancun, hvor vi skal med båd til Isla Mujeres.

Vi finder hurtigt en taxa. Hans kollegaer griner dog til ham og siger en helt masse. Vi forstår så da vi ser hans bil. Den er ikke stor, men med lidt hjælp får vi alle rygsække stoppet i bagagerummet, og han triumferer herefter til de andre.

Vi ankommer til havnen og taxa manden har spurgt om vi skal have den dyre eller billige båd. Vi napper den billige. Han følger os helt ind så vi kan se hvor vi skal købe billetterne og siger herefter pænt farvel. Utrolig rar mand!

Vi kommer om bord og ca.20 minutter senere er vi på Isla Mujeres. Får igen en taxa og bliver kørt a. 1 km. Til hotellet.

Igen bliver vi overrasket over vores værelse. Det er stort, lyst og venligt. Utrolig stor terrasse som går hele vejen rundt. Vi har lejlighed helt ned til vandet og til den 10. bedste strand i verden. Det er den kåret til og vi forstår hvorfor. Bounty strand det er og vandet er jo helt krystal blå. *****

Vi skynder os at få badetøjet på og får udleveret vores strandhåndklæder. Det første vi møder er en strandbar…. Nå men vi er jo også tørstige, så han får hurtigt klargjort et bord i skyggen og vi bestiller 2 øl, 1 margarita til Philip og en tequila sunrice til Jeanette. Philip er selvfølgelig sulten igen, vi har jo næsten ikke spist i dag… Vi bestiller en snack med ost og chili.

Vi kan ikke købe på værelsets kort på denne bar, men no problemo – I betaler bare senere. Vi går ned til vandet og wow hvor er det skønt. Der er en grund til at denne er kåret som den 10. bedste i verden.

Efter at have badet og betalt barmanden går vi op og gør os klar til at gå ned til byen. Vi skal have fundet et dykkersted så vi kan komme ud torsdag. Vi har fået at vide at Bahir Dive skulle være godt, men de har selvfølgelig lukket. Nå vi går lidt rundt og skal jo også have noget at spise. Der er mange restauranter at vælge imellem, men hos L Argentina, bliver vi stoppet af en mand som fortæller rigtigt godt om deres menu kort. Det ser også hyggeligt ud.

Vi får bestilt en grillret til Stig og jeg, kylling til Jeanette og hjemmelavet tagliatelle med bolognese til Philip. Hertil øl, vand og sodavand. Det er meget meget varmt. Manden som før var på gaden, kommer nu ind for at høre om alt er ok. Herefter fortæller han at han også informerer om diverse ture. Han kender også et dykkersted og heldigvis er det ét af dem som Stig har læst positivt om.

Efter middagen følger vi med ham over i dykkerbutikken og bliver mødt af André og vi får bestilt en 2 tanks tur til torsdag. Vi fortæller at vi er nybegynder, så det skal de give videre til instruktøren som skal med os. Det koster 73 dollars pr. person.

Vi går herefter hjem og går hurtigt i seng.

 

 

dag20

16/7 Playa Del Carmen – Isla Mujeres (90 km, ca. 1,5 time + færge 0,5 time)

 

Bamba transport: Vis tekst

Hotel info: Vis tekst